Tokommanul 2.0

Hvad er det?
Live loops, tilbagelænet trap, tonstung reggaedub, sjælfuld sang og hårdtslående rap i et skarpladt musikalsk orgie, der efterlader publikum med åben mund og polypper. Med instrumenter, samples og et hav af effektpedaler bygger de bangers op fra bunden, og tager dig med på en rytmisk rejse med fuld forplejning. De intelligente tekster emmer af personlighed og rummer ubesværet både det flabede og eftertænksomme. Det er groovy, stemningsfuldt, og anderledes – det er TOKOMMANUL!

En anden vej
I en tid hvor stort set alle hiphop og urban-koncerter bliver spillet med fuld playback, har Samuel og Mikkel besluttet sig for at gå den modsatte vej. Der bliver sat noget på spil fra de de træder ind på scenen til de forlader den, og det kan mærkes!

“Vi har taget den svære vej og knoklet for at lave den koncert vi allerhelst selv ville se – en koncert med nerve, sjæl og cojones”

Resultatet er en blanding af fantastisk catchy sange der serveres på en unik og nervepirrence facon. Tokommanul er et act du ikke vil gå glip af.